John Deere Gator vs Kioti UTV

Der er ingen tvivl om, at John Deere Gator er den markedsledende UTV i Danmark. Det er en god og professionel bygget UTV. Derfor får vi får masser af spørgsmål omkring forskellen på en John Deere Gator og en Kioti UTV som vi har forsøgt at besvare på denne side.

Specifikationer og data på de to UTV er forholdvis ens, så vi har på denne side vist nogle af de forskelle du ikke kan se i en brochure, men som betyder noget i det daglige. På nogle punkter er John Deere bedst, på andre punkter er Kioti bedst. Døm selv og vurdér om du skal have mærkevaren John Deere eller udfordreren Kioti.

 John Deere Gator XUV 855D. Produceret i USA Kioti 2210 Mechron 4x4 Diesel. Produceret i Sydkorea.
1. John Deere Gator har elektrisk tip. Det er en enkel løsning med den fordel at du også kan tippe selvom motoren ikke kører. Kioti UTV har hydraulisk tip. Det er stærkere og du kan bruge hydraulikken eksternt også (ekstraudstyr)
2. CVT drevet kræver luftkøling. Luftindtaget på John Deere Gator sidder lidt udsat for påkørsler CVT kølingen på Kioti er bedre beskyttet forneden og fra siden, men luftindtaget sidder lidt lavere.
3. Sæde- og benplads kan være lidt begrænset i John Deere Gator hvis du er en "voksen mand" Der er 5-10cm mere benplads og mindre chance for at støde ind i rattet i en Kioti. Samtidig er det lidt lettere at komme helt på plads i sædet.
4. Gulvet i John Deere Gator har kopholder, håndbremse samt aflæggeplads til småting praktisk placeret i midten. Gulvet i Kioti er helt plant og let at komme igennem og rengøre. En højtryksrenser på tværs, så er det rent. Kopholder sidder ved vinduet i begge sider.
5. Der er sidenet som standard i John Deere Gator. De beskytter godt men skal sættes fast. Vi ser på en del Gator at nettet afmonteres. Kioti 2210 har en fast sikkerhedsbøjle der er placeret på siden af passagerbænken og på siden af førersædet.
6. John Deere Gator er en to-personers UTV. Den har to faste skålsæder i kabinen. Sæderne er af en "hård skum". Kioti 2210 er 3 personers. Den har standard et bænksæde til to personer, samt et sæde til chaufføren
7. Sæderne er faste, lette at rengøre men uden nogen form for affjedring på en John Deere Gator XUV 855D. Kører du meget i ujævnt terræn kan det blive lidt trættende. Førersædet på Kioti UTV er et rigtigt traktorsæde med affjedring, justering af vægt og det kan skydes frem og tilbage afhængig af chaufførens benlængde.
8. 4-hjulstrækket på John Deere Gator er en sindrig konstruktion. Det er ført fra gearkassen bagest forbi motoren, via to 45 graders knæk. Der er energitab og mulighed for slid/fejl i hvert "knæk" 4x4 på Kioti er et direkte drev ud fra motoren uden knæk. Det ligger beskyttet i motorrummet hvor det ikke kan rammes af grene fra siden og bundskjoldet beskytter det mod sten nedefra.
9. Display på John Deere Gator er moderne og digitalt. Display på Kioti er mere simpelt og gammeldags med analoge instrumenter.
10. Til og frakobling af 4x4 foregår elektrisk på John Deere Gator. Det er let og bekvemt. Du skal holde stille når det tilkobles. Tilkobling af 4x4 på Kioti foregår manuelt med dette håndtag. Det er enkelt og robust, men noget mere "oldschool" end John Deere Gator. Du skal holde stille ved tilkobling.
11. John Deere Gator har dobbelt A-arme både foran og bagpå. Det er en stærk og holdbar konstruktion som giver god affjedring. A-armenes grundstilling er næsten vandret hvilket medfører en lidt lavere frihøjde. Kioti UTV har dobbelte A-arme bagest og en McPherson affjedring forrest. Grundstillingen er mere vinklet, hvilket giver køretøjet den højere frihøjde. A-arm beskytter er lidt bredere på Kioti.
12. Køleren er godt pakket ind og ikke så let at rense/servicere på John Deere Gator XUV 855D. Alt væsentlig elektronik er på Kioti samlet sikkert under kølerhjelmen.  Køleren renses let med en beskyttelses rist foran som kan trækkes op.
13. Vinduesviskeren er lige i synsfeltet på en John Deere Gator. På Kioti UTV er der ingen vinduesvisker i synsfeltet.
14. Frihøjden er 21 cm på John Deere Gator. Bemærk at denne måling afviger fra John Deeres officielle opgivelser for frihøjden (26/31cm). Jo lavere, jo lettere kører du fast. Frihøjden på Kioti er knapt 31cm. Det giver god sikkerhed mod påkørsler og der skal mere til før du kører fast.
15. Bunden på John Deere Gator er beskyttet af et skjold, der dog går ned ved maskinens bagtøj/drivaksel som er laveste punkt. Gearkassen er placeret bagerst. Bundpladen på Kioti er helt glat i maskinens længde. Som ekstraudstyr fås en alubundplade.
16. Ladet på John Deere Gator er indvendigt 112cm  (længde) x 126cm (bredde) eller 1.41 m2. Det er beklædt med en god, "nubret" overflade som dæmper støj og forhindrer at materiale rutcher rundt. Sider er af plast og 30cm høje. Ladet på Kioti måler indvendigt 98cm (længde) x 143cm (bredde) eller 1.40 m2.
Kioti 2230 har ladlængde på 128cm.. Siderne er af stål og højden på siderne er 29cm. Bunden er glat stål.
17. Trækkuglen på John Deere Gator sidder ret lavt i kun 20cm højde. Det betyder mulighed for påkørsler og at en boogie trailer måske vil gå lidt "på snuden". Bunden af bolten til trækkuglen er helt nede i 14cm og kan med fordel forkortes. Bunden af trækket bagest på en Kioti er i 31 cm. Det giver en god, korrekt vægtoverførsel til traileren. På denne model er der desuden monteret gaffeltræk. Til Kioti medfølger også en kraftig "traktor" trækstang til gaffeltræk.
18. Når du skal spænde en trailer på skal du ca 32 cm "ind" under kofanger og lad. Trækknoppen på Kioti flugter næsten med bagsmækken så den er "let at komme til"
19. Bagruden på John Deere Gator skærmer godt af for støj fra diesel motoren der ligger bag førerhuset. Der er som standard ingen bagrude i Kioti. Der kan tilkøbes en bagplade (eller komplet DFK kabine). Motoren på Kioti ligger under bænksædet og er støjdæmpet.
20. Motoren på John Deere Gator er en 854cc 3 cyl diesel og ligger langt tilbage, næsten over bagakslen. Placeringen giver UTV'en en del bagvægt og deraf knapt så gode træk egenskaber i terræn da forakslen har mindre vægt. Ved servicering af motoren er det, som det ses på billedet, "snævert" at komme ind. Ved større servicearbejder bør lad afmonteres. Motoren på Kioti er 1007cc 3 cylindret diesel som er placeret under sædet og mere eller mindre midt på køretøjet. Det giver en god vægtfordeling, hvilket igen giver gode trækevner i terrænet og samtidig en behagelig affjedring. Motoren er samtidig meget let at servicere og komme til. Kiotis motorrum er lidt mere "ryddeligt" at se på end John Deere. Til gengæld er motoren tættere på føreren.

21. På billedet ses den fysiske forskel mellem de to UTV.

John Deere Gator er 157cm (B) x 302cm (L) x190cm (H)

Kioti er højere og lidt mere kompakt.

Den er 154cm (B)x 285cm (L) x 203cm (H)

22. Sædehøjden på John Deere Gator er 80 cm Sædehøjden på Kioti er 20 cm højere hvilket giver et bedre udsyn i terrænet.
23. Loftet på John Deere Gator giver god støjdæmpning Taget i Kioti er som standard uden dæmpning.
24. John Deere Gator har en kofanger omkring bagenden af køretøjet hvilket kan forhindre skader ved påkørsler (i den rigtige højde) Kioti UTV har ingen kofanger omkring ladet. Der er spændekroge yderst til fastspænding af grej på ladet.
25. John Deere Gator har trepunktsseler. Kioti UTV har hofteseler. De er lidt lettere at få på, men ikke så sikre som 3-punkt seler

26. Under hjulkasserne foran er der samlet en del ledninger på John Deere Gator. Det er et udsat sted for fugt, smat og stenslag.

På Kioti UTV er der ryddet op og ingen fritliggende elektriske forbindelser i hjulkassen. Støddæmpere er ca samme størrelse som Gator UTV.

Hold kontakten med vores nyhedsbrev